Moms til/fra

Hvilke former for særeje kan man lovligt aftale?

Ofte stilles spørgsmålet om, hvilke former for særeje man lovligt kan aftale.

Som hovedregel findes der to almindelige former for særeje. Den ene form kaldes “fuldstændigt særeje” og den anden form kaldes populært “skilsmissesæreje”. Særejemidler skal ikke indgå i bodelingen ved separation/skilsmisse. Særejemidler skal heller ikke indgå i den sædvanlige deling i forbindelse med dødsfald, såfremt man har indgået aftale om “fuldstændigt særeje”.

“Fuldstændigt særeje” er den oprindelige traditionelle form for særeje, hvor parterne aftaler, at særejet skal bestå både i tilfælde af separation/skilsmisse, men også i tilfælde af den ene ægtefælles død.

Den efterhånden mest almindelig form for særeje er imidlertid “skilsmissesæreje”, hvor parterne bestemmer, at særejet alene skal have virkning i forbindelse med separation/skilsmisse, men ikke ved dødsfald, hvorfor man kan sige, at   det tidligere særeje således ophører med at eksistere ved dødsfald. Skilsmissesærejet er således en begrænset særejeaftale, der lovligt kan indgås.

Der kan laves andre begrænsede særejeaftaler som f.eks, at særejer kun skal angå en del af ægtefællernes ejendele. Disse særejeformer kaldes “brøkdelssæreje” og “genstandsbestemt særeje”.

Herudover kan der indgås særlige aftaler om “surrogater” (midler/genstande, der træder i stedet for det oprindelige særeje) og særlige aftaler om “indtægterne” af særejet, hvis særejet består af midler, der giver et afkast.

De formueandele, der ikke er særeje er fælleseje, og tilhører dermed fællesformuen og indgår i den sædvanlige bodeling.

Spørg KVIKadvokat, hvis du er i tvivl.

Andre nyheder