Moms til/fra

Kan en arving kræve, at en urne flyttes?

En testator (testamentsopretter) bestemte i sit testamente, at når hun var afgået ved døden skulle hendes urne nedsættes i de ukendtes grav. Da testator afgik ved døden blev urnen  – ikke som ønsket af testator – nedsat i et selvstændigt urnegravsted, og dermed ikke nedsat i de ukendtes grav. En af 3 arvinger protesterede mod at urnen ikke blev nedsat, som testator havde ønsket det. Denne arving anlagde nu en retssag mod de 2 andre arvinger om, at urnen skulle nedsættes som testator havde besluttet. Den ene arving påstod, at det fremgik af testamentets vilkår, at urnen skulle nedsættes i de ukendtes grav. De 2 andre arvinger påstod, at det måtte være ligegyldigt i forhold til den ene arving om urnen blev nedsat i et urnegravsted med eller uden navn, idet man anførte, at denne ene arving hverken havde praktisk eller retlig interesse i en flytning. Desuden blev urnen knust ved nedsættelsen, og endelig anførte de 2 arvinger, at gravfreden skulle respekteres. Afdøde havde imidlertid udtalt lidt forskelligt om et urnegravsted til hver af de 3 arvinger, hvilket Landsretten opfattede som om, at afdøde selv havde været i tvivl om, hvor urnen skulle nedsættes, skønt det klart og tydeligt stod i testamentet, at urnen skulle nedsættes i de ukendtes grav. Landsretten mente derfor, at “det fandtes tvivlsomt, hvorvidt bestemmelsen i testamentet vedrørende gravsted svarede til afdødes endelige ønske.” Landsretten udtalte yderligere, at” Herefter, og under hensyn til at urnen på nuværende tidspunkt var nedsat. og at 2 ud af 3 arvinger modsatte sig en flytning”, fandt Landsretten at urnen ikke skulle flyttes.

Andre nyheder