Moms til/fra

Kan man tilsidesætte en ægtepagt fordi de økonomiske forhold ændrer sig?

Vestre Landsret har afgjort en sag om eventuel tilsidesættelse af en ægtepagt, idet den ene part gjorde gældende, at ægtepagten var ugyldig.

Et ægtepar indgik ægteskab i 1987. Hustruen fraflyttede hjemmet i 2004 på grund af uoverensstemmelse, men flyttede dog tilbage til hjemmet samme år. Da hun flyttede tilbage blev der oprettet en ægtepagt med hjælp fra en advokat og revisor, hvor det blev aftalt at det, som parterne ejede skulle være fuldstændigt særeje, og hvad de ellers måtte eje i fremtiden skulle være fælleseje. Samtidig overdrog hustruen sit hus til manden efter aftale, idet hun så blev frigjort for pantegælden. Dette samme skete med en bil, hvor hustruen blev frigjort for billånet.

Parterne blev herefter skilt i 2013. Der opstod i forbindelse hermed uenighed om bodelingen, idet hustruen gjorde gældende, at ægtepagten var ugyldig, da hun ikke havde haft tilstrækkelig økonomisk indsigt i parternes økonomi ved bodelingen, og da ægtepagten i stor udstrækning tilgodeså mandens økonomiske interesser. Ægtepagten skulle derfor erklæres for ugyldig, og hvis dette ikke skete skulle hustruen have en særejekompensation, jvf. Ægtefælleskiftelovens § 67, stk. 1 på kr. 1.000.000,-.

Manden påstod, at ægtepagten var gældende og gyldig, idet han i 2004 var insolvent, og at hustruen blev frigjort for de gældsposter, som hun ønskede. Mandens formue var i 2013 temmelig stor.

Både Skifteretten og Landsretten nåede frem til, at ægtepagten måtte anses som gyldig, og hustruen fik derfor ikke medhold i, at ægtepagten kunne tilsidesættes på grund af hendes manglende indsigt i de økonomiske forhold. Da manden havde en formue på ca. kr. 3,5 mio. skulle manden betale hustruen en særejekompensation på kr. 200.000,-, jvf. Ægtefælleskiftelovens § 67, stk. 1.produkt_aegtepagt_stor

Andre nyheder